Prioriterede emner

Samarbejde om vigtige emner

I den første fase prioriterer aftalen tiltag inden for fire områder, der skaber umiddelbare fordele for klimaet og for miljøet og samtidig øger borgernes sundhed og trivsel: Grønne områder, grøn mobilitet, grønne bygninger og grønne arbejdspladser.

Aftalen har et åbent mandat, og anvendelsesområdet bliver løbende tilpasset efter behovene og efter bidragene fra de mennesker og organisationer, der deltager.

EU's indsats for klima og bæredygtighed

EU gennemfører tiltag på mange områder gennem lovgivning, politiske tiltag og EU-programmerne. Se eksempler herunder.

Klimaindsats

EU har et mål om at være klimaneutral i 2050 – en økonomi, der netto ikke udleder drivhusgasser.

Det er en af de centrale målsætninger i den europæiske grønne aftale, og den indgår desuden i EU’s forpligtelser i den globale klimaindsats ifølge Parisaftalen. Der er fremsat forslag om en europæisk klimalov for at gøre de politiske hensigter juridisk bindende.

For at hjælpe os til at nå det ambitiøse mål er der også fremsat forslag om at øge klima- og energimålene frem til 2030. Under 2030-klimaplanen skal vi nedbringe drivhusgasemissionerne med 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne.

EU's centrale klimalovgivning og politik:

EU's emissionshandelssystem (EU-ETS) skal nedbringe drivhusgasudledningen fra energisektoren, industrien og luftfarten i EU
Nationale mål for sektorer, der ikke er med i emissionshandelssystemet, herunder transport, bygninger og landbrug
Fokus på skoves og landområders bidrag til bekæmpelse af klimaforandringerne
Lavere drivhusgasudledninger fra transport, f.eks. via CO₂-emissionsstandarder for køretøjer
Fokus på energieffektivitet, vedvarende energi og forvaltning af EU-landenes klima- og energipolitik
Støtte til innovative kulstoffattige teknologier
Udfasning af fluorholdige drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning
Beskyttelse af ozonlaget
Tilpasning til virkningerne af klimaforandringerne
Finansiering af klimaindsatsen

Vi samarbejder aktivt med andre lande og regioner om at indfri Parisaftalens mål, og EU er en af de største bidragydere i den internationale klimaindsats, hvor målet er at støtte udviklingslandene i deres indsats mod klimaforandringerne.

Se også:

Biodiversitet

Det er på tide, at vi får genoprettet et sundt forhold til naturen. Klimaforandringer, tab af biodiversitet og spredning af ødelæggende pandemier er de bedste vidnesbyrd.

EU’s biodiversitetsstrategi udstikker kursen for Europas miljøgenopretning frem til 2030:

stiller 20 mia. euro årligt til rådighed til støtte af biodiversiteten via forskellige kilder, herunder EU-fondene og national og privat finansiering
etablerer fredede områder i mindst 30 % af jordområderne og 30 % af havområderne i Europa
genopretter ødelagte økosystemer i hele Europa
planter 3 mia. træer frem til 2030
nedbringer brugen af skadelige sprøjtegifte med 50 % frem til 2030
gør EU til førende i verden med hensyn til at løse biodiversitetskrisen.

Se også:

Bæredygtige fødevaresystemer

EU’s strategi fra jord til bord skal sikre, at europæerne har adgang til sunde og bæredygtige fødevarer til overkommelige priser:

beskytte miljøet og bevare biodiversitet
nedbringe brugen af kemikalier og farlige sprøjtegifte med 50 % frem til 2030
bekæmpe klimaforandringerne
sikre et retfærdigt økonomisk udbytte i forsyningskæden
øge andelen af økologisk landbrug til 25 % af det samlede landbrugsareal frem til 2030.

Se også:

Ren energi

Afkarbonisering af EU's energisystem er helt afgørende, hvis vi skal indfri klimamålene.

De centrale principper er:

Fokus på energieffektivitet og udvikling af en energisektor, der overvejende anvender vedvarende energi
Etablere en sikker energiforsyning i EU til overkommelige priser
Skabe et fuldt integreret og forbundet, digitaliseret energimarked i EU

EU's strategier for integration af energisystemerne og brint skal bane vejen for en mere effektiv og forbundet energisektor, og motorerne er de to mål om en renere planet og en stærkere økonomi.

Strategierne er vigtige elementer bag Europas mål om klimaneutralitet inden 2050, fordi energisystemerne står for 75 % af drivhusgasudledningerne.

Se også:

Clean energy — Young maintenance engineer team working in wind turbines at sunset
serts

Bæredygtig industri

Hvis vi skal nå de mål, der er formuleret i klima- og miljøpolitikken, har vi brug for en industripolitik, der tager udgangspunkt i den cirkulære økonomi.

Europas industripolitiske strategi understøtter den grønne omstilling ved at:

stimulere udvikling af nye markeder for klimaneutrale og cirkulære produkter
modernisere og udnytte de indenlandske og globale muligheder for at sikre fremgang og fremtidig velstand
afkarbonisere de energiintensive industrier, f.eks. stål- og cementindustrierne.

Handlingsplanen for den cirkulære økonomi omfatter en politik for "bæredygtige produkter", der fokuserer på lavere materialeforbrug og genanvendelse af materialer, før de går til genbrug. Der fastsættes mindstekrav for at undgå, at miljøskadelige produkter markedsføres i EU. Der bliver grebet ind over for usande miljøanprisninger.

Indsatsen fokuseres på de ressourceintensive sektorer såsom tekstilfremstilling, byggeri, elektronik og plastik.

Se også:

Opførelse og renovering

Bygninger står for omkring 40 % af energiforbruget i Europa, men kun 1 % af vores bygninger gennemgår hvert år en renovering med henblik på energieffektivisering. Derudover kræver opførelse, brug og renovering af bygninger enorme mængder energi og ressourcer, blandt andet sand, grus og cement.

Renoveringsbølgen skal fordoble det årlige antal energirenoveringer i de næste ti år:

forbedre livskvaliteten for de mennesker, der bor i og bruger bygningerne
nedbringe Europas drivhusgasudledning
skabe op til 160.000 nye grønne job i byggesektoren.

Næsten 34 millioner europæere har ikke råd til tilstrækkelig opvarmning af boligen, og renoveringer bliver der med et vigtigt våben mod energifattigdom. Det kan sikre bedre sundhed og trivsel for sårbare grupper og samtidig reducere energiregningen.

Se også:

Sustainable mobility — Modern tram in the old town of Reims, France
Xantana

Bæredygtig mobilitet

Transport tegner sig for en fjerdedel af EU's drivhusgasudledning, og den andel vokser støt.

Den europæiske grønne aftale fastsætter, at udledningerne skal reduceres med 90 % inden 2050:

Emissionshandelssystemet skal udvides til at omfatte søfartssektoren.
Gratis emissionskvoter skal nedsættes i reglerne for handel med emissionskvoter.
Der skal installeres 1 million offentlige genopladnings- og optankningsstandere frem til 2025 til de 13 millioner nul- eller lavemissionskøretøjer, der til den tid forventes at køre på vejene i Europa.
Andelen af godstransport ad jernbane og vandveje skal øges.
2021 udpeges som europæisk år for jernbanetransport for at sætte fokus på jernbanetransport som en bæredygtig, innovativ og sikker transportform.
Emissionerne fra lufttransport skal nedbringes med op til 10 % i kraft af det fælles europæiske luftrum uden omkostninger for forbrugere og virksomheder.

Se også:

Forureningsbekæmpelse

Forureningen er skadelig for vores sundhed og for miljøet. Den er den vigtigste miljøbetingede årsag til en lang række mentale og fysiske sygdomme og for tidlige dødsfald, især blandt børn, personer med særlige sygdomme og ældre.

Ud over at forurening påvirker folkesundheden, er den også en af de primære årsager til tabet af biodiversitet. Den ødelægger økosystemernes evne til at udføre vigtige funktioner såsom at binde kulstof og modvirke forurening.

Handlingsplanen for nulforurening skal sikre en bedre forebyggelse af forurening af luft, vand, jord og forbrugerprodukter og integrere målet om nulforurening i alle politikområder
EU-strategi for reduktion af metanemissioner har som mål at bremse temperaturstigningerne frem til 2050, sikre en bedre luftkvalitet og styrke EU’s globale lederposition i kampen mod klimaforandringerne.
EU's kemikaliestrategi for bæredygtighed tager udgangspunkt i Europas detaljerede kemikalielovgivning for at sikre en endnu bedre beskyttelse af borgerne og miljøet og øge den innovative udvikling af sikre og bæredygtige kemikalier.

Se også:

Bæredygtig finansiering og bæredygtige investeringer

Målet er at indfri målsætningerne i den europæiske grønne aftale ved at kanalisere private investeringer over i omstillingen til en klimaneutral, modstandsdygtig, ressourceeffektiv og retfærdig økonomi som supplement til de offentlige investeringer.

Den finansielle sektor kan hjælpe ved at:

tilskynde til investeringer i mere bæredygtige teknologier og virksomheder
finansiere vækst, der er bæredygtig på lang sigt
bidrage til etablering af en kulstoffattig og klimarobust, cirkulær økonomi

Vi har i øjeblikket fokus på måder at integrere bæredygtighed på i de finansielle rammer for at sikre finansiering til bæredygtig vækst.

Se også:

En retfærdig omstilling

Omstillingen til en bæredygtig og klimaneutral økonomi skal være retfærdig, og ingen må lades i stikken.

Nogle områder, der er stærkt afhængige af udvindingsindustrierne og den tilhørende energiproduktion, og de kulstofintensive industrier skal omlægge og/eller sprede deres økonomiske interesser, bevare den sociale sammenhængskraft og (efter)uddanne de berørte arbejdstagere og de unge, så de er klar til fremtidens beskæftigelsesmuligheder.

For at håndtere de særlige udfordringer i disse regioner har Europa-Kommission introduceret mekanismen for en retfærdig omstilling, som skal yde målrettet støtte.

Se også:

Byer og regioner

Regionerne i Europa vil i stigende grad mærke effekterne af klimaforandringerne. Det er helt afgørende for den grønne omstilling, at byer og landområder overalt i Europa iværksætter initiativer.

Se også:

Forskning og innovation

Forskning og innovation spiller en afgørende rolle i indsatsen for at bekæmpe klimaforandringerne.

Forskning fra EU og anden international forskning har givet os en bedre indsigt i årsagerne bag klimaforandringerne. Den vigtige udfordring i dag er et afdække og forudsige virkningerne af klimaforandringerne og forberede os effektivt på dem.

Se også:

Den internationale indsats

EU arbejder med de globale bæredygtighedsudfordringer gennem indsatser i Europa og i samarbejde med lande og regioner uden for Europa.

Se også: